Qeqqata Kommunia vil anlægge ny havn i Kangerlussuaq
Qeqqata kalder i en pressemeddelelse en ny havn nødvendig, fordi den eksisterende havn kun har en vanddybde på 2 meter. Det betyder, at fragtskibe og krydstogtskibe ligge for anker længere ude ad fjorden, mens mindre pramme og tenderbåde bringer gods og passagerer ind til land.
Ny havn kan skabe større omsætning
Trods de kaotiske havneforhold vælger en række mindre krydstogtskibe at udskifte passagerer i Kangerlussuaq, mens de større krydstogtskibe vælger at udskifte passagerer i nabolandene. Det betyder, at Grønland mister lufthavnsafgifter og omsætning. En ny havn vil gøre det muligt for flere og større skibe at udskifte passagerer i Kangerlussuaq, fremgår det af pressemeddelelsen.
Ny havn 10 km længere ude ad fjorden
Ingeniørfirmaet Rambøll har i samarbejde med ARTEK undersøgt mulighederne for en ny havn. Den kan etableres ca. 10 km længere ude ad fjorden end det nuværende havneanlæg. Her er der 10 meters vanddybde ved laveste vand og havnen kan modtage skibe op til omkring 230 m i længden. svarende. Selve havneanlæggelsen estimeres til 23,4 mio. kr. Samtidig skal der etableres en vej til havnen. Og den skønnes, at ville koste 9,8 mill. kr. Altså en samlet investering på 33,2 mill. kr., lyder de tekniske vurderinger.