Prins Joachim forholder sig for første gang til sit eget ry

Prins Joachim er kendt som særlingen i det danske kongehus. Nu taler han for første gang om sit eget ry som arrogant og som lidt af en stivstikker.
Prins Joachim i Grønland
Skrevet af Kenneth Elkjær
18. december 2017 14:28

Det sker i en dokumentarfilm, der bliver vist på TV2 i mellem jul og nytår.

- Jeg er en følsom person. Jeg er også en person, som har lært at holde en vis fremtoning, uanset om det er i store officielle begivenheder, eller om det er helt nede som privatperson, der går hen ad gaden, siger han ifølge TV2 i dokumentarfilmen. 

LÆS OGSÅ Prins Joachim besøger Nuuk

Ifølge prins Joachim betyder hans fremtoning, at folk opfatter ham som arrogant.

- Der har jeg fået et ry for at være en stivstikker, det har ført til, at så er jeg automatisk arrogant.

Men sådan er han altså ikke i virkeligheden. I hvert fald ikke ifølge ham selv.

- Jeg er ikke, som I tror eller hører og i nogle tilfælde ønsker, jeg skal være. Jeg er et menneske af kød og blod, siger han.

Prins Joachim har flere gange trukket store overskrifter i de danske medier. Det skete blandt andet da han blev skilt fra prinsesse Alexandra i 2004.

Det vakte også stor opsigt, da han i 2016 solgte det sønderjyske slot Schackenborg for 100 millioner kroner, selvom han havde modtaget slottet som en gave af greve Schack, da prins Joachim var barn.

Dokumentarfilmen 'Den anden prins - Joachim' bliver vist på TV2 27. december.

LÆS OGSÅ Prins Joachim vild med grønlandsk musik