Pressenævnet frikender KNRs dækning af Nunafonden

Pressenævnet har vurderet sagen og mener ikke, at Nunafonden blev urimeligt behandlet af medierne, da KNR blotlagde fondens udgifter.
21. juli 2015 11:59
Versionist Simon Uldum -

KNRs kritiske dækning af Nunafonden forrige år var helt i tråd med reglerne. Det slår Pressenævnet nu fast i et længe ventet svar.

Radioavisen og KNR.GL blotlagde tilbage i slutningen af 2013 de udgifter, som var forbundet med fondens drift.

 

Pressenævnet tog sagen op

Daværende formand Per Berthelsen ønskede ikke at udtale sig til KNR om sagen, men kritiserede i kommentarfeltet på både KNR.GL og Sermitsiaq.AG, at Nunafonden  ikke  havde  fået  mulighed  for,  at  kommentere  oplysningerne inden offentliggørelse. Derfor  valgte pressenævnet af egen drift at behandle sagen.

Læs også Det er dyrt at drive Nunafonden

Nunafondens klage gik både på KNRs dækning og Sermitsiaq.AGs citathistorier, af KNRs dækning.

 

Nunafondens svar modsiger anklage

Pressenævnet skriver at de særligt bemærker,  at  KNR  har  oplyst,  at  Per Berthelsen  ikke  ville  udtale  sig, og at  han  i  et tilfælde udtalte sig, men ikke til citat, at han ikke ville kommentere på, hvad fonden ville gøre fremadrettet,  ligesom  Berthelsen  vedrørende  spørgsmålet  om  udgiftsniveauet  ikke  ønskede  at udtale  sig.  

- KNR’s  svar  bekræftes  af  Nunafondens  indlæg,  hvori  det  oplyses,  at  hverken formand  eller  den  øvrige  bestyrelse  ønskede,  at  udtale  sig  til  Radioavisen, skriver Pressenævnet i sin afgørelse.

Læs også Udgifterne hober sig op hos hele Grønlands julemand - Nunafonden

På  den  baggrund oplyser  Pressenævnet, at de  ikke,  at  hverken  KNR  Radioavisen  eller  Sermitsiaq.AG,  har  ovetrådt nogle af de vejledende regler for god presseskik.

Læs også Bestyrelsen forgylder sig selv