Bygdeformand: Planer for dumpene er urealistiske

Qaasuitsup Kommunia er i gang med at finde en løsning til at drive dumpene bedre i kommunens bosteder. Og ifølge naalakkersuisoq for miljø skal dumpene omlægges inden udgangen af 2024.
18. august 2016 17:41

- Jeg ved ikke om det er realistisk, for det kan jo bare være endnu et tom løfte. Når det handler om bostederne, kommer de altid med løfter, som de ikke kan holde, siger Gerth Nielsen, bygdeformand i Akunnaaq.

I et svar på Inatsisartutmedlem Laura Tàunâjiks paragraf 37 spørgsmål, skriver naalakkersuisoq for miljø Mala Høy Kúko, at dumpene inden udgangen 2024 skal nedlægges eller omlægges.

Læs også Flere bygder mangler forbrændingsanlæg

Men Gerth Nielsen er usikker på, om det overhovedet bliver realiseret. Forbrændingsanlægget i Akunnaaq, som blev etableret da bygden hørte ind under Aasiaat Kommune, er nemlig stadig ikke taget i brug.

- Hvis de planlagde bedre, ville det måske også komme i gang. det ville det gavne alle, siger Gerth Nielsen.

Med Selvstyrets tilskud har Qaasuitsup Kommunia påbegyndt dumpeoprydninger rundt om i kommunens 39 bosteder.

Læs også Naalakkersuisoq for miljø: Dumpene kan drives bedre

- Derudover viser kommunens affaldsplan, at der i Kaangaatsiaq, Ikerasaarsuk og Uummannaq er brug for tiltag, fordi ophobningen og afbrændingen af affald på disse steder er sundhedsskadelig, skriver Fagchef, Anlæg og Miljø i Qaasuitsup Kommunia Søren Lindenhann.

- Af den grund er vi i øjeblikket ved at få ryddet dumpene i Kangaatsiaq og i Ikerasaarsuaq, skriver Lindenhann. 

Men han gør det klart, at kommunen ikke er kommet frem til en forbrændingsløsning i Uummannaq og bostederne i området.

Læs også Tålmodigheden er opbrugt: Fjern affaldet

Der er ikke et forbrændingsanlæg i Uummannaq, hvilket betyder, at røgen ved afbrænding ufiltreret driver ind over byens drikkevandszone.

- Det er dybt problematisk, og her arbejder vi som sagt på at finde en løsning hurtigst muligt i samarbejde med Miljødepartementet, skriver Søren Lindenhann til KNR.