Pituffik opdateret for 40 millioner dollar

Computere, radarer og måleinstrumenter på Pituffik har fået sig et ordentligt skud software-doping, skriver CBS News.
31. maj 2017 06:20

Overvågningssystemerne på Thule Air Base, der holder øje med luftrummet over den nordlige halvkugle, har nemlig fået opdateret softwaren for hele 40 millioner dollars, altså over 266 millioner kroner.

Det skriver CBS News.

Thule Air Base er en ud af seks militærbaser, der har fået opdateret deres radarsystem. Radarerne er en del af et netværk, der skal advare USA om angreb i tide til at forsvare landet.

LÆS OGSÅ Gammel lov favoriserer amerikanske skibe til Pituffik

Det er satelitter, der er det primære værktøj til at opdage affyring af fjendtlige missiler, men det er radarerne, som den på Thule Air Base, der skal spore missilerne bagefter.

Og det er netop for at sikre, at radarerne fortsat kan følge med nye moderne missiler, der har fået det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til at opdatere softwaren på Thule Air Base.

LÆS OGSÅ Teleskop på Pituffik skal vække interesse for astronomi

Blandt de seneste bud på potentielle trusler er Nordkorea, som de seneste tre uger har lavet testaffyringer af missiler tre gange. Også udviklingen i Rusland er især interessant for Pituffik som er placeret midt mellem Washington DC i USA og Moskva i Rusland.

Der er for tiden udstationeret 200 medarbejdere på militærbasen.

LÆS OGSÅ Fly lækker tusindvis af liter olie på Pituffik

LÆS OGSÅ Pituffik-sagen i 2016