Peberspray fundet i Nuuks natteliv

Politiet har konfiskeret flere peberspray i Nuuk. Efterforskningen er ikke afsluttet endnu.
Skrevet af Mads Pedersen
15. februar 2012 12:48

Politiet har siden nyt år konfiskeret peberspray mindst et par gange. Politiet kan kun videre give sparsomme informationer, da sagerne stadig er under efterforskning. Politiet kan derfor ikke oplyse, om peberspray er blevet brugt i det kriminelle miljø og hvordan de er blevet anskaffet, siger Knud Frederiksen, der er vagthavende i Nuuk politi, til KNR.gl.

Politiet kan kun fortælle, at anvendelse af peberspray bliver betragtet som vold. Og som udgangspunkt kræver man, at udøveren bringes i anstalten.

Peberspray er et håndvåben i form af spraydåse. Det indeholder væske af vand eller olie tilsat chilipulver i en stærk koncentration, og beskrives langt stærkere end tåregas.

Pebersprayen udsender en tynd, komprimeret stråle, og virker fra 6-7 meters afstand. Virkningen indtræffer øjeblikkeligt, og forårsager øjenkrampe, og dermed midlertidig blindhed i omkring 1 time. Udover det giver pebersprayen svien på huden, irretation af slimhinderne og hoste. Der kan gå 2 timer før virkningen forsvinder helt.