Opsigtsvækkende hæder til grønlandsk ekspeditionsdeltager

Det kostede ham livet. Alligevel har det taget næsten hundrede år at give ekspeditionsdeltager Rasmus Willumsen anerkendelse for sin indsats under historisk ekspedition. Nu bliver han hyldet i Tyskland.
23. oktober 2023 10:07

"Rasmus Willumsen Hus". Det er navnet på et nyt testcenter, som netop er blevet indviet på det tyske Alfred-Wegener-Institut.

Instituttet, som er specialiseret i polar- og havforskning, har valgt at opkalde testcentret efter grønlandske Rasmus Willumsen for at anerkende hans ekstraordinære indsats under "Eismitte Ekspeditionen".

- Villumsen gik langt ud over det sædvanlige for Wegener, for sine kolleger og for videnskaben. Ved at opkalde vores nye center efter Rasmus Villumsen får hans enestående præstationer omsider den anerkendelse og hædrer, som de fortjener, siger historiker ved Alfred-Wegener-Institut Christian Salewski til KNR.

Ekspeditionen fandt sted i Grønland i 1930 og havde til formål at etablerede en forskningsstation på midten af Indlandsisen. Målet blev nået, men både Rasmus Willumsen og ekspeditionsleder Alfred Wegener endte med at betale den højeste pris. De omkom nemlig begge, efter at have hjulpet deres kammerater inde på isen.

Pauline Knudsen er arkæolog og leder af Greenland Visitor Center, derudover har hun sammen med Maliinannguaq Markussen Mølgaard lavet en radioudsendelse til KNR, som handler om grønlandske ekspeditionsdeltagere.

Ifølge Pauline Knudsen er det ikke normalt, at grønlandske ekspeditionsmedlemmer får anerkendelse, selvom de rent faktisk har været afgørende for ekspeditionernes succes eller fiasko.

- Det er faktisk usædvanligt, at man anerkender de grønlandske deltagere. Trods de har leveret stor viden og været afgørende for, at de arktiske ekspeditioner kunne overleve. De har været med til at redde menneskeliv og hele ekspeditioner, siger hun.

Makkerpar samlet igen

I forbindelse med åbningen af Rasmus Willumsens Hus tog hans efterkommer, Johan Willumsen, til Bremerhavn for at deltage i fejringen. Det var en oplevelse for livet.

- Det var en stor oplevelse. Det er svært at forklare. At Rasmus Willumsens Hus bliver indviet ved siden af det i forvejen berømmede institut for Alfred Wegener. Under en af talerne blev det sagt, at Rasmus Willumsen og Alfred Wegener, om man så må sige, nu kan arbejde sammen igen, siger Johan Willumsen.

Johan Willumsen var med, da den nye bygning blev indviet. Han er både stolt og glad for, at Alfred-Wegener-Instituttet har valgt at ære hans grandonkel. Foto: Alfred-Wegener-Institut.

Alfred Wegener var en erfaren polarforsker i Grønland. Han deltog både på Danmark-ekspeditionen i 1908 og J. P. Kochs ekspedition tværs over Indlandsisen i 1912. Derfor vidste han, at han var nødt til at alliere sig med lokale grønlændere, hvis hans Eismitte Ekspedition skulle blive en succes. 

Han hyrer derfor tretten grønlændere til at hjælpe med at slæbe tonsvis af udstyr op på Indlandsisen og ind til midten af Grønland - en tur på mange hundrede kilometer. De grønlandske ekspeditionsdeltagere havde nemlig et unikt kendskab til slædekørsel i det barske grønlandske klima, som de tyske forskere ikke besad.

Under ekspeditionen opstod der en særlig relation mellem Wegener og Willumsen. Det fortæller Ramus Willumsens grandnevø, Johan Willumsen.

- Rasmus og Alfred Wegener havde et tæt forhold. Selvom de ikke havde samme sprog, kunne de kommunikere ved mimik. Wegener lovede også Rasmus, at belønne ham med et ur, når de kom hjem, siger han.

De nåede dog ikke hjem.

Efter en vovefuld redningsaktion ind til forskningsstationen på midten af isen, omkom begge mænd på vej tilbage til kysten. Først omkom Alfred Wegener af udmattelse. Han blev "begravet" af Rasmus Willumsen i deres telt. Efterfølgende begav Rasmus Willumsen sig alene videre mod civilisationen, men ingen har siden set ham.

De grønlandske ekspeditionsdeltagere stod for hundeslædetransporten på Indlandsisen. Her kørte de tusindvis af kilometer frem og tilbage med mad, petroleum og videnskabeligt udstyr. Foto © : Arktisk Institut

De grønlandske ekspeditionsdeltagere fortjener anerkendelse

Selvom Alfrede Wegener anerkendte Rasmus Willumsen, og der nu er opkaldt en stor bygning efter ham, så er det en undtagelse, at de grønlandske deltagere får opmærksomhed for deres bedrifter.

Det er en skam, mener Pauline Knudsen fra Greenland Visitor Center. De videnskabelige resultater, som blev opnået på ekspeditionerne, skyldes nemlig i høj grad de grønlandske medhjælpere.

- De har ikke fået den anerkendelse, de har fortjent. Den viden, vi står på skuldrene af i dag, skyldes i høj grad også de grønlandske ekspeditionsdeltagere, siger hun.

Christian Salewski fra Alfred-Wegener-Institut er enig i, at de grønlandske medhjælpere har fået for lidt anerkendelse. Derfor er navngivningen af deres nye testcenter også en anerkendelse til alle de cirka tredive grønlandske mænd og kvinder, som deltog på ekspeditionen.

- Vi ønsker at hædre dem alle. Også i dag er polarforskere afhængige af mænd og kvinder, som har et særligt lokalt kendskab til Arktis, for at kunne udøve deres videnskabelige aktiviteter i polarområderne, siger han. 

På Alfred-Wegener-Instituttets hjemmeside skriver de, at det nye Rasmus Willumsen Hus skal bruges til at udvikle og teste nye teknologier til polar- og dybhavsforskning. Huset vil blive arbejdsplads for omkring 40 teknikere og forskere, og byder på et havvandsbassin, kolde kamre og et 19 meter højt tårn, som skal bruges til test af iskernebor.