KNR Ny sæson af Tallimanngorneq Unnuppaat Man

Seerne kan glæde sig til 3. sæson af det populære underholdningsprogram ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man”. Fredag aften kl. 19:30 går første program i luften, hvor seerne kan stemme via SMS på indsendte hjemmevideoer, og hvor vinderen kan løbe af sted med et rejsegavekort til en værdi af hele 20.000 kroner.
Foto © : KNR
04. september 2015 11:13

- Sidste sæson af ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man” blev en kæmpe succes med masser af underholdende hjemmevideoer indsendt af seerne. De mange indkomne videoer har vi været meget taknemmelige for at modtage - og faktisk har vi været så overvældet over antallet, at vi simpelthen har valgt at fortsætte med programmet i efteråret 2015, fortæller TV-Programchef, Jan Berg.

Der vil hver fredag aften også være mulighed for at vinde andre flotte præmier. Videoen med flest stemmer vinder en IPAD air2 - og går samtidig videre til finalen. Og alle tv-seere, som sender en SMS i forbindelse med afstemningen, vil have chancen for at vinde den nyeste Iphone 6.

Redaktionen bag ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man” opfordrer alle seere til at sende deres sjove, søde og underholdende hjemmevideoer ind til redaktionen. Ydermere byder programmerne også på masser af anden underholdning.

- Vi har brugt mange ressourcer på at optimere og udvikle programmet i forhold til sidste sæson. Så vi håber, at seerne også vil synes godt om 3. sæson af ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man”.  Samtidig har vi også en overraskelse til det fremmødte publikum, uden at vi vil røbe mere om det, fortæller tilrettelæggere Simon Løvstrøm og Aviaja Rosing.

”Tallimanngorneq Unnuppaat Man” sendes direkte fra N.U.I.F. hver fredag aften, og har du lyst til at være publikum, kan du tilmelde dig via mailsml@knr.gl

På facebook.com/unnuppaatman kan man finde oplysninger om, hvor og hvordan man kan sende hjemmevideoer til KNR. 
 
Værterne er Maren-Louise Poulsen Kristensen og Kim Jacobsen. 3. sæson af ”Tallimanngorneq Unnuppaat Man” bliver vist første gang på fredag kl. 19:30 på KNR1.

For yderligere oplysninger kontakt tilrettelæggere Aviâja Rosing aro@knr.glog Simon Løvstrøm sml@knr.gl eller telefon 36 15 00