Naalakkersuisut er klar til at hæve pædagog-lønnen
Landets kommuner har svært ved at besætte ledige stillinger i børnehaver og vuggestuer, og situationen bliver ikke bedre af, at flere pædagoguddannede fravælger arbejdet i de kommunale institutioner fordi lønnen ikke er høj nok.
Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede, mener derfor, at en løsning kan være at hæve lønnen.
- Det er Naalakkersuisuts formål, at pædagoglønnen og selve virksomhederne skal forbedres. Og lønnen skal tilpasses inflationen, derfor er jeg enig i, at der i fremtiden skal ske nogle justeringer, siger naalakkersuisoq for finanser.
Han bliver bakkes op af Siumuts medlem af Inatsisartut, Martha Lund Olsen, som mener, at lønnen skal hæves, så pædagogerne kommer til at tjene det samme som lærer og sygeplejesker.
- Det er alle bacheloruddannelser, som varer tre et halvt år, og derfor mener jeg, at de burde være berettiget til lige høj løn, siger Martha Lund Olsen.
LÆS OGSÅ Pædagogmangel rammer de svageste
IAeren Bent B. Kristiansen understreger, at der skal tages ekstraordinære tiltag for at komme pædagogmanglen til livs.
- Til forhandlingerne for finansloven 2018 kræver vi, at der skal finansieres en decentral pædagoguddannelse og, at der sættes økonomi af til pædagogernes videreuddannelse, siger Bent B. Kristiansen.
LÆS OGSÅ Pædagogmangel er landsdækkende problem
Naalakkersuisut for finanser har også gjort sig alternative tanker om, hvordan pædagogmanglen kan kommes til lives.
- Skal forhandlingerne fortsat foregå på denne måde i fremtiden? Eller skal vi ændre på det? Jeg som Naalakkersuisoq for finanser kæmper for større indtægter i samfundet, så man kan mindske uligheden blandt befolkningen, og derfor må jeg også tage stilling til lønningerne, siger Aqqaluaq B. Egede.