Se video fra området omkring hytten over artiklen. Videoen er produceret af videnskab.dk, og den er på dansk.
Dateringerne på hytten mangler dog endnu, så indtil videre kan arkæologerne kun gætte på dens anvendelse og kontekst.
Hytten, hvis lige aldrig er set før, har ligget meget udsat, og hvis ikke det var for briksen og ildstedet, ville det ikke være oplagt at tænke, at der var tale om en bolig, fortæller Christian Koch Madsen til Videnskab.dk. Han arbejder i en delt stilling mellem Grønlands Nationalmuseum og Nationalmuseet i København.
Endnu mere opsigtsvækkende vidste hyttens indhold sig dog at være. Bag briksen fandt man samling særdeles mærkelige genstande uden logisk anvendelse eller sammenhæng. Heriblandt to færdige og et par forarbejdede spillebrikker, hvalrostænder, lidt rensdyrtak, en enkelt fåretand, en sælknogle, et kohorn og et fårehorn, en kam, lidt fedtsten, spidsen af en jernkniv og et stykke af en kobberspand, ildslagningssten af to forskellige materialer.
Ingen havde forventet, at der skulle være noget overhovedet inde i hytten – og samlingen af ting gjorde ikke overraskelsen stort mindre. Mange af tingene var helt uden værdi i middelalderen.
- Fedtsten er noget, vi finder i tusindvis andre steder, man smider det bare væk efter brug. Ildsten finder vi også ret tit, og kammen i sig selv er heller ikke rigtig noget værd. Så ligger der lige lidt fra et rensdyr og et kohorn, en fåretand og en sæltand, og man tænker: 'Hvorfor?' Det er bare for mærkeligt, siger Christian Koch Madsen til Videnskab.dk. Han gik på jagt i de islandske sagaer for at forklare fundet.
Her møder man 'vølven', som i nordisk mytologi er en slags kultleder eller spåkone, som både besidder spådomsevner og kundskaber i 'sejd'. Sejd er en rituel ekstase-teknik, der lader sjælen fare til andre verdener for at søge informationer.
- Det eneste, jeg kan finde i den eksisterende viden, der bare lugter lidt derhenad, er i sagaerne. Her har man et enkelt sted beskrevet en vølve fra Grønland, som har en mærkelig kombination af genstande med sig. Det er en slags troldkvinde, som har de her mærkelige ting, der skiller hende ud fra andre folk.
Hvis denne forklaring holder stik, er genstandene altså ikke så tilfældige, som de først fremstår. De er udvalgt – om end ud fra nogle kriterier og på en måde, som vi ikke forstår i dag.
De endelige dateringer af hytten mangler stadig, men fantasien er under alle omstændigheder sat i spil.
