Sara Olsvig Lars-Emil Johansens politiske fnidder-fnadder
I Sermitsiaq i fredags kritiserede Lars-Emil Johansen at Siumuts formand Kim Kielsen havde afgivet to Siumut-Departementer - Socialområdet og Fiskeri - til henholdvis Inuit Ataqatigiit og Partii Naleraq.
- Naalakkersuisuts ressortfordeling er stemt igennem af Inatsisartut og det bør Formanden for Inatsisartut have større respekt for, skriver Inuit Ataqatigiits formand Sara Olsvig i en kommentar til striden mellem de to Siumut-topfigurer.
- De ansvarsområder IA har overtaget, er valgt med omtanke, understreger hun. Og vi er glade for samarbejdet i Naalakkersuisut. Og hun fortsætter:
- Vi vil ellers ikke blande os i Siumuts interne magtkampe. Men det vil klæde Formanden for Inatsisartut ikke at trække sit eget partipolitiske fnidder fnadder ind i det ellers så respektfulde hverv som formand for landets parlament, slutter Inuit Ataqatigiits formand, Sara Olsvig.