Kielsen roser Great Greenland

Naalakkersuisut er godt tilfreds med, at den selvstyreejede pelsvirksomhed Great Greenland nu leverer et overskud efter at have kørt med underskud siden 2009.
Foto © : KNR
19. maj 2017 10:48

Det sagde Naalakkersuisutformand, Kim Kielsen på virksomhedens generalforsamling torsdag.

Her præsenterede virksomheden et overskud for 2016 på 633.000 kroner, som er en forbedring på 24,9 millioner i forhold til året før.

Det er blandt andet tiltag med effektiviseringer i driften og en reducering af skindlagrene, der har fået omkostningerne ned.

LÆS OGSÅ Great Greenland leverer markant fremgang

Og Naalakkersuisut er altså godt tilfreds med virksomhedens tiltag.

- Fangererhvervet er vigtigt for Grønland og det skal vi støtte. Netop det viser Great Greenland med deres vision om at være en bæredygtig internationalt anerkendt virksomhed med en mission om at indhandle skind fra vores grønlandske fangere, sagde Kim Kielsen ved generalforsamlingen.

Hvis overskuddet skal forsætte i år, så er der stadig udfordringer, siger direktør, Ditte Sorknæs, der dog alligevel er positiv.

- Det er svært at sige om vi kommer ud med plus i 2017 igen som det er i øjeblikket. Vi er meget afhængig af servicekontrakterne som vi har med Selvstyret stadigvæk. Men det er ikke noget tvivl om det her er et selvfølgelig et kæmpe lys i mørket for os, siger, Ditte Sorknæs.

LÆS OGSÅ Great Greenland bestjålet for millioner