Great Greenland bestjålet for millioner

Indbrudstyve har stjålet sælskindspelse og -tasker fra Great Greenlands showroom i Glostrup til en værdi af over fire millioner kroner i salgspris. Det skriver AG.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
15. februar 2017 09:25

Det fortæller avisen AG i dag. Indbruddene har ramt store dele af julesalget og truer nu også salget af 2017-kollektionen.

Ifølge avisen skal Great Greenland betale 250.000 kroner i selvrisiko for hvert indbrud.

Fire indbrud på en måned

I alt fire gange inden for de seneste to måneder har Great Greenland haft besøg af ubudne gæster. Det største tyveri var det første.

Her brød tyvene ind gennem et vindue og var hurtigt væk inden vagtselskabet nåede frem. Tyvene slap væk med varer for omkring 800.000 kroner i engrospris, oplyser direktør Ditte Sorknæs til AG.

Indbruddene sætter Great Greenland under hårdt pres. Ikke mindst det fjerde og sidste tyveri fordi tyvene her rendte med det meste af den kommende efterår-vinter 2017-kollektion, der kun findes i et eksemplar.

Great Greenlands har showroom på en adresse i Glostrup