Kan Nuuk klare AWG værtsskab?

Det spørgsmål er netop blevet diskuteret ved et forberedelsesmøde i Alaska.
19. oktober 2012 14:55

Sportsministre fra de nordlige territorier i Canada mødtes i denne uge med de Arktiske Vinterleges internationale komite i Fairbanks, Alaska.

De Arktiske Vinterlege skal afholdes i Nuuk i 2016. Et af de store problemer er at der ikke er faciliteter til alle sportsgrene i Nuuk og, ifølge CBC News, vil der   derfor ikke blive afholdt konkurrencer i curling, gymnastik, hundeslædeløb skøjteløb og ungdoms hockey.

Elaine Taylor repræsenterede Yukon territoriet ved mødet og hun udtaler til CBC News at man aldrig, i al den tid der har været afholdt Arctic Winter Games, har oplevet at næsten en fjerdedel af legenes sportsgrene ikke kan afholdes. Og at det vil betyde at over 400 unge sportsfolk vil blive skuffet.

Arctic Winter Games er en vigtig del af de unges sportsudvikling i hele det cirkumpolare område, siger Elaine Taylor, og mener at vinterlegene er mere end en almindelig sport konkurrence.

- Arctic Winter Games er vores olympiske lege her i Arktis, mener hun.

Taylor udtaler videre at AWG-komiteen nu vil undersøge hvad der kan gøres ved problemet, såsom at finde andre steder i Grønland til nogle af sportsgrenene eller måske dele vinterlegene med et andet sted.

Diskussionen vil blive fortsat ved det næste møde i april, i håb om at der findes en løsning, så alle de sædvanlige AWG-sportsgrene kan være med i 2016.