Rettelse 4. oktober klokken 13.18: I artiklen har der før stået, at Agathe Fontain forholder sig til sagen om Manumina. Det gør hun ikke, meddeler Departementet for Sundhed til KNR. Agathe Fontain forholder sig generelt til en rapport fra MIO om børn, der dør i hænderne på det grønlandske sundhedsvæsen. KNR beklager fejlen.

De seneste uger har sagen om seksårige Manumina, der døde i hænderne på personalet på Dronning Ingrids Hospital, fyldt i folks bevidsthed. Det har skabt store diskussioner, at forholdsvis små fejl kan have så store konsekvenser.

I tirsdags kom MIO på banen og fortalte, at sagen ikke var usædvanlig – at Manumina er én blandt mange.

MIO har fået henvendelser fra mange fortørnede forældre, som forgæves har forsøgt at råbe sundhedsvæsenet op, når deres børn var syge – noget som i visse tilfælde har haft fatale konsekvenser. Derfor råber de nu op. 

Tidligere naalakkersuisoq for sundhed Mimi Karlsen (IA) ønskede ikke at stille op til interview i sagen. Men i mandags blev hun skiftet ud med Agathe Fontain (IA), og hun har omvendt fulgt sagerne tæt og følt sig nødsaget til at udtale sig:

- For det første vil jeg udtrykke min inderlige medfølelse til forældrene og børnene i disse sager, og vi følger naturligvis med. Som den siddende naalakkersuisoq har jeg det overordnede ansvar, siger hun og fortsætter:

- Det er alvorlige sager, men arbejdet skal gøres. Vi glæder os til at tage fat på arbejde med det for øje at få orden i sagerne, siger Agathe Fontain.

Folk frygter at gå til lægen

Da KNR var på gaden i Nuuk for at tale med folk om, hvordan Manumina-sagen havde påvirket dem, var både frustration og frygt at spore blandt svarene.

Mange kendte udmærket godt til udfordringerne i sundhedsvæsenet inden Manumina-sagen, og derfor var de oprevede, men ikke overraskede. Flere fortalte endda, at de ikke turde sende deres børn til lægen længere.

En frygt som Agathe Fontain dog gerne vil forsøge at aflive:

- Befolkningen skal vide, at hvis de har brug for sundhedsvæsenet, så skal de gå til læge.

- Hvis man er utryg ved at gå til læge, så skal man udtrykke den utryghed over for lægen. Man skal under konsultationen forklare lægen, hvad man føler, siger Agathe Fontain.

Det er altså på trods af, at det ifølge MIO netop er kommunikationen under konsultationer mellem læge og patient, som skaber store problemer. At mange ikke føler sig hørt, når de klager deres nød.

Situationen er ikke blevet bedre 

Agathe Fontain har kun siddet på posten og med det øverste ansvar i under en uge, da KNR henvender sig om interview om de otte sager, som MIO har samlet – og for at gøre generel status på det grønlandske sundhedsvæsen.

Men det er ikke første gang, hun har ansvaret for landets sundhed. Hun var nemlig også naalakkersuisoq for sundhed i perioden 2009 til 2013.

Derfor kan hun også med en vis autoritet afgøre, om tingene er blevet bedre det seneste årti – og dommen er ikke ligefrem opløftende:

- Selv dengang var der mangel på læger og personel, og det ved vi også godt i dag, siger Agathe Fontain.

Alligevel understreger hun, at det er på tide at få gjort noget ved problemerne. At sørge for, at der ikke sker lignende fejl og forsømmelser fremadrettet:

- Ingen har benægtet, at der er sket fejl, og at der sker fejl, siger hun og fortsætter: 

- Jeg beklager dybt, og jeg håber inderligt, at der ikke sker lignende fejl i fremtiden. Jeg har også sagt fra start, at jeg føler dybt med forældrene. Og ligesom alle andre, håber jeg ikke, at det samme sker i fremtiden.

Ingen løsning i sigte

Om håb er nok til at sikre, at lignende fejl ikke forekommer i fremtiden, kan kun tiden vise. Agathe Fontain er dog klar til at trække i arbejdstøjet og forsøge at få gjort noget ved det. Én gang for alle. 

Hun har dog svært ved at svare på, hvad udsigterne er til, at tingene bliver bedre.

I stedet understreger hun, som mange før hende, hvad udfordringer er i sundhedssystemet – nemlig rekruttering:

- Vi har altid vidst og er hele tiden bevidst om, at vi er udfordrede, og det har vi også erkendt. De sidste par år er det sagt flere gange, hvor meget personalemangel der er. At vi har sendt jobopslag op, uden der har været ansøgere. Det ved samfundet også godt.