Iværksætteren Povl Brandt er død

Entreprenøren og iværksætteren Povl Brandt er død på et plejehjem i Himmelev ved Roskilde. Han blev 85 år gammel. Det fortæller direktør for Grønlands Erhverv, Brian Buus Pedersen i en pressemeddelelse.
30. november 2017 15:37

Povl Brandt var mureruddannet og kom til Nuuk i 50'erne. Her overtog han blandt andet Betoncentralen, var medstifter af Qajaq-Trawl og en række andre erhvervsaktiviteter.

Han var gift med Augusta Grethe Kristiane Johnsen også kendt som Dudo. Og sammen oprettede de for nogle år siden en fond på 16 millioner kroner for at støtte uddannelsessøgende fra Grønland eller studerende med tilknytning til Grønland.

- Grønland har brug for mange flere med videregående uddannelser, og hvis vores fond kan bidrage til det, kan vi ikke ønske os noget bedre, sagde Povl Brandt i 2016.