Isbjørn observeret nordøst for Qaqortoq

De fik her i formiddags anmeldelse om, at en isbjørn var observeret cirka 5 kilometer nordøst for Qaqortoq
Skrevet af Karsten Sommer
25. maj 2014 13:21

Politiet advarer derfor borgerne i Qaqortoq og omegn om ikke at færdes alene, og folk, der færdes uden for byen anbefales at medbringe våben.

Samtidig opfordres folk til at holde sig på afstand af isbjørnen og ikke nærme sig.

Såfremt nogen observerer, at bjørnen nærmer sig beboede områder, skal man straks henvende sig til politiet i Qaqortoq på telefon 70 11 22.

På Facebook har flere allerede lagt billeder ud af den hvide bamse.