Inuitorganisation overtager kunstmærke

Igloo-mærket, der certificerer om canadisk inuitkunst er ægte, bliver nu overtaget af Inuit Art Foundation, IAF, fra den Canadiske administration.
Foto © : Inuit Art Foundation
25. juli 2017 10:23

Overtagelsen markerer en vigtig udvikling for inuitkunst, ved at det nu bliver en inuitledet organisation, der kommer til at administrere Igloo-mærket, siger Mathew Nuqingaq, der er president for Inuit Art Foundation til netmediet Eye on the Arctic.

- Det er et stort ansvar og vi har meget arbejde foran os, men nu vil vi finde ud af, hvordan vi kan forbedre mærket og på den måde hjælpe vores kunstnere, siger han.

Mærket blevet oprettet i 1958, altså for knap 60 år siden, for at beskytte kunstnere og købere mod forfalskede masseproducerede produkter.

LÆS OGSÅ Kunsthåndværk skal klassificeres

Igloo-mærket sammen med kunstnerens navn og hjemstavn er et forsøg på at gøre det er nemt at sikre sig, at det enkelte kunstværk er ægte Inuitkunst.

De kommende måneder byder på en række møder og diskussioner, for at finde ud af hvordan mærket skal udvikles. Og der er blandt andet to områder, der skal ændres.

LÆS OGSÅ Kunst skal skabe nyt fokus på Grønland

For det første skal flere inuitkunstnere kunne bruge mærket og så er det på tide, at overveje at indlemme andre former for kunst end udskæringer og billeder. Det kunne for eksempel være dans eller endda digital kunst, siger Bryan Winters, der er IAFs koordinator for Igloo-mærket til Eye on the Arctic.

LÆS OGSÅ Kunsthåndværkere i Grønland skal organiseres

Foto © : Inuit Art Foundation
The Igloo Tag // Inuit Art Foundation