Intet nyt om formodet skuddræbt hund

Politiet i Kujalleq appeller nu til borgerne om at henvende sig, efter at politiet ikke har fået henvendelser fra mulige vidner til et formodet skuddrab af en hund i Qaqortoq.
Skrevet af Mads Pedersen
16. august 2017 10:51

Tirsdag fik politiet en anmeldelse om skudlignende lyde fra beboelsesområdet Paormaliarfik i Qaqortoq. 

Her var en haltende såret hund observeret. Og da politiet rykkede ud til stedet, fandt de en hund som havde sår på højre side af kroppen, formentlig skudsår. Hunden døde kort efter politiet ankom. 

Derefter anmodede politiet borgerne i Qaqortoq med viden om hændelsen til at henvende sig til politiet i Qaqortoq ved personlig fremmøde eller ved at ringe til telefon 70 11 22. 

Onsdag kan politiet i Qaqortoq oplyse til KNR, at de stadigvæk ikke har fået en eneste henvendelse om sagen. Derfor beder de igen de lokale borgere om hjælp, hvis man har set noget. 

Politiet gør opmærksom på, at det er forbudt at anvende rifler, luftgeværer, jagtgeværer og andre håndvåben indenfor 500 meter fra bebyggede områder , og at overtrædelser kan medføre foranstaltninger i form at bøde og konfiskation af våben.