Inatsisartut ringer ind til 27 dages forårspolitik

Foto © : Nils Baum/Bureau for Inatsisartut
20. april 2017 10:18

Der bliver endnu en gang taget hul på to måneder i politikkens tegn, når Inatsisartut torsdag den 20. april klokken 11 begynder sin forårssamling, der løber over de næste 27 hverdage.

De knap to måneder med politiske diskussioner og afstemninger byder på hele 94 punkter, der skal behandles af inatsisartutmedlemmerne samt 7 spørgetimer med medlemmerne af Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ Børnetalsmanden er både glad og bekymret for ny børnelov

34 af lovforslagene på forårets samling kommer fra Naalakkersuisut, mens resten kommer fra medlemmerne af Inatsisartut og formandskabet.

Blandt dagens punkter er det længe ventede forslag til loven om støtte til børn og så skal formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen præsentere sit Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ Erik Jensen søger orlov

Der vil sandsynligvis være et nyt ansigt blandt medlemmerne af Naalakkersuisut, som skal erstatte Martha Lund Olsen, der blev fyret i slutningen af januar.