IA bekymret over potentiel forureningstrussel

Inuit Ataqatigiit kræver nu, at der bliver grebet ind over for en truende miljøkatastrofe i Nordgrønland.
Camp Century
. Foto © : Jon Fresch
11. august 2016 13:05

Udmeldingen kommer efter, at det er kommet frem, at Camp Century i fremtiden vil udgøre en miljørisiko på grund af klimaforandringerne.

- Det er dybt bekymrende oplysninger, man har godt kunne forvente, at der ville være noget forurening fra det anlæg, som man har vist, har været der, siger formanden for IA, Sara Olsvig, til KNR. 

Ifølge forskere er der 200.000 liter dieselolie, 24 millioner liter biologisk spildevand samt ikke ubetydelige mængder af det stærkt giftige PCB og af lavradioaktivt affald.

Læs også Forskere: Camp Century udgør en miljørisiko

Affald blev ikke forseglet

Problemet ligger i, at ikke blev forseglet for evigt, da amerikanerne lukkede Camp Century, og det kan som en konsekvens af klimaforandringer havne i havet og de områder, der støder op til isen. IA har derfor stillet en række paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut.

- Der skal selvfølgelig ryddes op. Vi kan ikke leve med, at vores indlandsis, vores hav, og landområde risikerer at blive udsat for den forurening af både radioaktivt og andet kemisk materiale.

Ifølge forskerne er det usikkert om det er Danmark eller USA, der har ansvaret for oprydningen, såfremt at forureningen slipper ud af isen.

Læs også Udenrigsminister: Ingen radioaktiv forurening efter Camp Century

Der skal rydes op

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen, har derfor også stillet en række afklarende spørgsmål til den danske regering.

For IA handler det om, at Grønland skal stille tydlige krav om, at der skal ske noget. Uanset, hvem der har ansvaret.

- Vi skal melde klart ud, hvad vi har af krav omkring oprydning. Der er jo ikke nogen af os her i Grønland, som på nogen måde kan acceptere, at en så slem forurening blot finder sted, siger Sara Olsvig.

Læs også Den danske regering revses for at google sig til a-kraft-svar