'Homo Sapienne' vandt ikke nomineringen

Den grønlandske forfatterdebutant Niviaq Korneliussen var nomineret som prismodtager for sin anmelder roste roman "Homo Sapienne", men vandt ikke nomineringen.
Niviaq Korneliussen Foto © : KNR
22. februar 2015 15:19

Dagbladet Politikens Litteraturpris er netop blevet uddelt for tredje gang.

 

Den grønlandske forfatterdebutant Niviaq Korneliussen var nomineret som pristagerr for sin anmelderroste roman "Homo Sapienne", men det blev den danske forfatter Jens Andersen, der ved en afstemning blandt politikens læsere sikrede sig den prestigfyldte pris for sin biografi om den svenske forfatter Astrid Lindgren "Denne dag - Et liv". 

 

Biografien om den verdensberømte forfatter til bøgerne om Pippi Langstrømpe, Emil fra Lønneberg, Kalle Blomquist og en række andre børne- og ungdomsbøger, er blevet kaldt et mesterværk, om kvinden der skrev så begavet og nuanceret om forholdet mellem lysets og mørkets kræfter - Og som trroede på børns muligheder for at overvinde selv den største modgang.

 

Som sagt var det tredje gang Politikens Litteraturpris blev uddelt. For to år siden gik prisen til den dansk-norske forfatter Kim Leine for hans roman "Profeterne i Evighedsfjorden", der udspiller sig i Grønland, mens prisen sidste år gik til digteren Yahya Hassan.