Grønlands store selskaber vinder ikke på drone-overvågning
To af Grønlands største arbejdspladser, Air Greenland og Royal Arctic Line, vinder ikke umiddelbart på en aftale om øget overvågning af Grønland og Færøerne.
I hvert fald kommer ingen af selskaberne til at skulle hjælpe med at sende droner i luften. En opgave, som halvdelen af budgettet på i alt 1,5 milliarder kroner skal bruges på frem til og med 2023.
1,5 mia. kroner til øget overvågning i Arktis
I 2018 vedtog Folketinget en ny forsvarsforligsaftale. Med aftalen bliver der brugt 4,8 mia. kroner ekstra på Forsvaret frem mod 2023.
I 2019 afsatte partierne bag forsvarsforliget yderligere 1,5 mia. kroner frem mod 2023 til især øget overvågning i Nordatlanten og Arktis.
Det er fordelingen af det beløb, som der nu forhandles om.
Den nye aftale er indgået mellem partierne i forsvarsforligskredsen: Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
De nordatlantiske mandater i Folketinget er ikke med i aftalen. I stedet er den koordineret med Naalakkersuisut, oplyser Forsvarsministeriet.
I et interview til KNR siger forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Air Greenland ikke kan leve op til det, som Forsvaret har behov for i forhold til langdistancedroner.
- Ikke når det handler om den konkrete opgaveløsning. Der vil simpelthen skulle være for meget udstyr ombord, siger hun.
LÆS OGSÅ Ny aftale: Grønland får sin egen forsvarsuddannelse
Forsvaret forventer at købe to droner, som skal være i stand til at flyve omkring 500 kilometer på én tur i luften. Hvilke droner det skal være, skal først undersøges.
Air Greenland har også budt ind med overvågning fra ombyggede Dash 8-fly. Men heller ikke her kan selskabet kunne møde Forsvarets behov.
- I den sammenhæng er Dash-8-fly ikke den bedste løsning, siger Trine Bramsen til KNR.
Dog indeholder aftalen et afsnit om, at Air Greenlands samarbejde med Forsvaret skal styrkes, når det gælder transport. Forsvarsministeren kan dog ikke oplyse yderligere, hvad den 'styrkede transport' går ud på.
For nylig indgik luftfartsselskabet en flerårig aftale med den danske stat om fortsat at stille redningshelikoptere til rådighed til Forsvarets sø- og redningsopgaver.
LÆS OGSÅ Aftale om overvågning af Grønland på plads
Og forholdet mellem Forsvaret og Air Greenland er absolut tilfredsstillende, siger Trine Bramsen.
- Air Greenland er en rigtig, rigtig vigtig samarbejdspartner for Forsvaret. Og derfor ønsker vi et tæt og godt samarbejde. Og det synes jeg også, at vi har. Redningshelikopterne er jo et godt eksempel på det. Så jeg kan kun sige gode ting om Air Greenland.
Mindre droner skal op fra Forsvarets skibe
Ifølge den nye aftale ønsker partierne bag aftalen at støtte Grønlands industri og skabe lokale arbejdspladser til lokal arbejdskraft.
60 millioner kroner skal også bruges på mindre droner, som kan sendes op fra skibe. Men her kommer grønlandske skibe, for eksempel Royal Arctic Lines flåde, heller ikke i anvendelse. Det bliver udelukkende Forsvarets skibe, som dronerne skal lette fra.
- Det er ikke en kapacitet i relation til den opgaveløsning, siger Trine Bramsen.
Aftalen er indgået i koordination med Naalakkersuisut og Landsstyret på Færøerne og efter drøftelser med USA.
Den træder dog først i kraft, når ’færøske og grønlandske myndigheder’ har godkendt indholdet, står der i aftalen.
