Historiker: Forfatning uden for grundloven giver muligheder – men risikerer forældelse

Et forfatningsudkast, der ikke tager hensyn til grundloven, skaber friere rammer for, hvordan et selvstændigt Grønland skal se ud i fremtiden. Men samtidig er der stor fare for, at forfatningsudkastet bliver forældet, inden det tages i brug, vurderer en historiker.
Forfatningskommissionen skal besøge alle landets byer og bygder for at indsamle forslag til, hvad Grønlands Forfatning bør indeholde. Det fremgår af Forfatningskommissoriet. Foto © : KNR
30. april 2019 12:54

Hvor skal Grønlands grænser gå? Hvem kan blive statsborgere i et selvstændigt Grønland? Og skal vi stadigvæk have et politisk system med Inatsisartut og Naalakkersuisut som lovgivende og udøvende magt?

Det er nogle af de spørgsmål, som forfatningskommissionen skal besvare. Og i det arbejde er det en fordel for forfatningskommissionen, at den ikke længere skal tage hensyn til den danske grundlov, mener Jens Wendel- Hansen, tidligere adjunkt i historie og samfundsfag ved Ilisimatusarfik og i dag post.doc. ved Syddansk Universitet i Danmark:

- En væsentlig fordel er, at man ikke lægger rammer på diskussionen, siger han.

LÆS OGSÅ Forfatningsudkast til et selvstændigt Grønland

Tidligere på foråret offentliggjorde Naalakkersuisut, at Forfatningskommissionen skal lave et udkast til en forfatning for Grønland, som ikke tager hensyn til grundloven. Udkastet skal være klar i 2021.

Og de frie rammer kan være en fordel, når der skal sættes ord på, hvad der er grønlandsk identitet, og hvordan Grønlands politiske system skal ud i fremtiden.

- Det er meget væsentligt i en forfatningsmæssig sammenhæng, at de indretninger, man skal have lavet – styreform, rettigheder og alle de her ting – bunder i den enkelte nations identitet. Og den diskussion vil alt andet lige betragtelig blive mere fri, end hvis man lader sig begrænse af Danmarks Riges Grundlov, siger Jens Wendel-Hansen.

Risiko for forældelse

Tidligere var det ellers planen, at Forfatningskommissionen skulle lave to udkast til en forfatning: ét, der overholder grundloven og ét, der kan træde i kraft den dag, Grønland bliver selvstændig.

Og det kan også blive en ulempe, at forfatningsforslaget ikke længere skal respektere grundloven. For så længe Grønland er en del af rigsfællesskabet, kan den nye forfatning ikke bruges.

- Derfor er der en reel risiko for, at forfatningen vil være utidssvarende, når den så endelig skal bruges, siger Jens Wendel-Hansen.

På Færøerne var et udkast til en forfatning godt 10 år undervejs. Landet har dog foreløbig udarbejdet et forfatningsudkast, der holder sig inden for grundloven.

LÆS OGSÅ Forfatningsforslag skal ikke respektere Grundloven