Nyt kommissorie: Forfatningsudkast til et selvstændigt Grønland

Det nye kommissorie for forfatningskommission dropper det omstridte krav om at lave et to trins forfatningsudkast.
Skrevet af Ivik Kristiansen
02. april 2019 07:36

Forfatningskommissionen skal arbejde på at lave et udkast til en forfatning, til den dag Grønland bliver selvstændig.

Det fremgår af det nye kommissorie for forfatningskommissionen. Dermed bliver et af de mest omstridte punkter i det forrige kommissorie droppet, nemlig kravet om, at kommissionen skulle udarbejde et forfatningsudkast i to tempi.

LÆS OGSÅ Forfatningsforslag skal ikke respektere Grundloven

LÆS OGSÅ Uenighed om forfatningsforslag

Kommissionen skulle altså udarbejde et udkast, som er i to dele. En afdeling skulle tage udgangspunkt i, at Grønland stadig er en del rigsfællesskabet med Danmark, mens en anden afdeling skulle træde i kraft, når Grønland træder ud af rigsfællesskabet som en selvstændig nation.

Men der var hård debat om, hvor vidt forfatningsudkastet skulle være i to dele, da det blev mødt af hård modstand fra forfatningskommissionens daværende medlemmer.

Og selvom daværende naalakkersuisoq for selvstændighed, Suka K. Frederiksen, insisterede på, at kommissoriet skulle følges, så arbejdede kommissionens medlemmer, ifølge daværende formand, Vivian Motzfeldt, ud fra at lave en udkast til en et-trins forfatning, der skulle træde i kraft når Grønland bliver selvstændig.

LÆS OGSÅ Forfatningskommissionen har nedlagt arbejdet på anden måned

LÆS OGSÅ Lars Løkke forvirret over forfatningsarbejde

Forvirringen var stor og kritikken føg fra alle sider. Derudover resulterede Inatsisartutvalget i nye tilbageskridt, blandt andet da formanden trådte sig tilbage for at blive medlem af Naalakkersuisut.

Forfatningskommissionen endte til sidst under Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, og han offentliggjorde det nye kommissorium fredag, hvor altså det omstridte krav om et udkast til en forfatning i to tempi var droppet.

Vittus Qujaukitsoq siger til KNR, at Naalakkersuisut ville undgå, at tidligere stridigheder skal bluse op igen.

- Grundlaget for det kommende arbejde er så meget som muligt baseret på Inatsisartuts ønsker for at sikre, at Inatsisartut og Naalakkersuisut kan arbejde med det, med så få sammenstød som muligt, siger Vittus Qujaukitsoq.

LÆS OGSÅ Forfatningsarbejdet står stille igen