Der er behov for uddannet arbejdskraft til højtlønnede job inden for det havgående fiskeri, siger GEs Bent Sørensen.Foto: Jonas Løvschall-Wedel

Qulaarpaa Fiskerierhvervet efterlyser flere kompetencer

GE ser stort behov for uddannede søfolk i den havgående flåde og glæder sig over udvikling inden for de maritime uddannelser.

Der er behov for flere uddannede grønlændere i det havgående fiskeri. Sådan lyder det fra Grønlands Erhverv, som jubler udviklingen inden for de maritime uddannelser.

- Man skal selvfølgelig satse på uddannelse og en af de ting, der har været positive indtil videre, det er at man flyttede skipperskolen til Nuuk. Nu sker der virkeligt noget.

- Der bliver sat struktur på uddannelsen og der bliver satset på forskellige uddannelser inden for området, siger konsulent hos GE, Bent Sørensen.

Store udfordringer og store muligheder

Han peger på, at der er behov for kompetenceudvikling inden for alle fiskerier lige fra jollefiskeri til havgående fiskeri, således at der kan ske nogle generationsskift.

Læs også Fiskeriet fulgte ikke anbefalinger

Kommer man med de rette kompetencer er der til gengæld også gode penge at tjene, anfører han.

- Der ligger nogle store udfordringer inden for alle job i fiskeriet. Og især inden for det havgående fiskeri er der behov for grønlandsk arbejdskraft. Højtlønnet arbejdskraft som kan bidrage til landets økonomi på en rigtigt god måde, siger Bent Sørensen, GE.

Kommentarer


 

Sider