200 kunstnere kommer til stor festival i Nuuk til efteråret

Nuuk Nordisk Kulturfestival 2017 afholdes i efteråret 16.-21. oktober. Der kommer 200 kunstnere fra mange forskellige lande, og arrangørerne ønsker at promovere Grønland under festivallen.
Foto © : KNR
Skrevet af Nathan Kreutzmann
03. maj 2017 11:00

Der er forberedelser til at ikke mindre end 200 musikere, skuespillere og kunstnere kommer til Nuuk.

Og de mange forskellige begivenheder til kulturugen er ved at komme på plads.

- Vi har slået os sammen med alle kunst og - kulturinstitutionerne i byen og har lavet et super bredt program med alt fra musik til arkitektur, billedkunst og film. Alt hvad man kan forestille sig i virkeligheden, siger projektkoordinator Pipaluk Lind.

Nuuk Nordisk Kulturfestival 2017 skal altså afholdes til efteråret i oktober.

LÆS OGSÅ Grønlandske bands spiller på stor amerikansk festival

Der kommer kunstnere bl.a. fra de nordiske lande, Canada og Sydkorea.

Og det forventes at festivallen får en positiv indflydelse på Grønland.

- Det er rigtig vigtigt, at vi får markeret Grønland i Norden indenfor kunst og kultur. Vi tvinger simpelthen centrum for Norden til Grønland i denne uge og får alle øjne på os, og det vi laver her. Og så kan vi selvfølgelig demonstrere det bedste af grønlandsk kunst og kultur i løbet af den uge, siger Pipaluk Lind.

LÆS OGSÅ Nuuk Nordisk Kulturfestival godt i gang

Festivallen blev også afholdt i 2015. Dengang var det Georgine Graversen der kom på idéen.

Hun bemærkede at de fleste kendte festivaller i Grønland ikke varede mere end få dage, derfor ville hun prøve noget nyt.

- Jeg tænkte at vi ikke kun kunne have sådan nogle festivaller. Vi må tænke anderledes her i Nuuk, i forhold til kultur og mange andre ting, siger projektkoordinator Georgine Graversen.

Og nu, snart to år efter den første festival, er der sket en udvikling.

- Det er fedt, og jeg er meget stolt. Vi kan se at denne festival bliver meget større end den i 2015, siger Georgine Graversen.

Projektleder Rickard Borgström oplyser at Nuuk Nordisk Kulturfestival 2017 er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq og NAPA.