Fåreholderne venter stadig

Tørken i Sydgrønland presser stadig fåreholderne voldsomt. Det fortæller formanden for fåreholderforeningen Frederik Frederiksen
Foto © : Mads Pihl/Visit Greenland
02. september 2015 11:32

- Det vil påvirke fåreholderne hårdt, vi har haft en hård vinter, og i løbet af sommeren har vi ikke haft regn, siger Formand for Fåreholderforeningen Frederik Frederiksen.

Selvom fåreholderne har stærkt brug for foder, tøver de at købe mere grovfoder til fårene, da tørken har presset hver enkelts økonomi i bund. Derfor har fåreholderforeningen med konsulenttjenesten i sidste uge bedt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om at se på finanseringsmuligheder til foderbestilling. 

Læs også Landbruget ramt af tørke

Konsulent for Selvstyret Aqqalukasik Kanuthsen siger til KNR, at der endnu ikke er taget en beslutning om, hvorvidt der kan komme en ekstra bevilling ud af dette års finanslov. 

KNR har dog fået at vide, at der først bliver taget en beslutning på fredag den 4. september. 

Men fåreholderne bevarer håbet.  

- Vi håber, at der vil komme en bevilling, vi har endnu ikke hørt, om det vil ske, men vi er stadig forhåbningsfulde, siger Frederik Frederiksen.

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Karl-Kristian Kruse, fortalte fredags i Qanorooq, at han forventer, at fåreholdernes ønske vil blive opfyldt. 

Læs også Fåreholdere venter på tørke-løsning

 

Formanden for fåreholderforeningen præciserer, at de ikke kan nå at så og høste foder på den tid af året, selv hvis det regner. 

- Eftervirkningen af tørken har ramt os hårdt, derfor forventer vi, at de lam, der skal til slagtning i år, vil være lettere i vægt end de plejer. Og det vil påvirke vores økonomi på grund af kiloprisen, siger Formanden for fåreholderforeningen Frederik Frederiksen. 

Der er op mod 40 fåreholderestder i Sydgrønland der nu er sat i en alvorlig situation på grund af tørken.