Qulaarpaa Endnu et skidt år for folkeskolen

Karaktererne fra 10. klasse lader meget tilbage at ønske, hvor særligt drengene sakker bagud. Dog er der lyspunkter.

2014 blev heller ikke året, hvor den grønlandske folkeskole levede op til sit navn. Resultaterne lader stadig meget tilbage at ønske, og særligt i dansk, engelsk og matematik er dommen klar. Den gode skole er dårlig.

I sprogfagene dansk og engelsk står det generelt skidt til, hvor ikke mindst drengene sakker bagud. Hele 41 procent af drengene dumpede således engelsk skriftlig fremstilling.

 

Overrasket over sprog til eksamen

I mundtligt engelsk dumpede hver tredje elev og censorernes kommetarer i Inerisaaviks evaluering efterlader et lidet flatterende indtryk.

- Enkelte elever var faktisk i tvivl om der skulle tales grønlandsk eller engelsk ved prøven, står der i censorkommentarene om nogle af de mindre vellykkede forløb ved sidste år 10. klasses eksamen.

 

Ville og kunne ikke tale dansk

I de mundtlige dansk eksamener var censorenes iagttagelser også ganske negative.

- Der var en del elever, der dels havde valgt og dels ikke formåede at sige noget som helst på dansk ved prøven, lyder det i evalueringen.

Knap hver tredje elev dumpede mundtligt dansk, mens hver fjerde ikke klarede skriftlig dansk.

 

Gode til mundtlig grønlandsk

Lyspunktet er dog mundtligt grønlandsk. Her fik 31 procent af eleverne at hive et A eller B med hjem, hvilket gives for den fremragende og fortrinelige præstation. Knap så positivt står det til i skrifteligt grønlandsk, hvor flere og flere dumper. Således ligger tallet nu på knap 12 procent. Igen er det særligt drengene, der trækker gennemsnittet ned.

 

Regning driller

I matematik er der både lidt at glæde sig over og noget at arbejde med. Der er et generelt fald i antallet af meget svage elever, som nu er en betegnelse, der klæber til hver tredje elev. Der er dog ikke fremgang alle steder.

- Der tegner sig et mere dystert billede i problemregning, står der i evalueringen. Her fremgår det af karaktererne, at størstedelen af eleverne stadigt leverer jævne til deciderede uacceptable præstationer. Altså karakterer mellem D og Fx.

Qulaarpaa sætter i denne udgave fokus på evalueringen af folkeskolen, som udkommer onsdag.

Kommentarer


 

Sider