Skimmelsvamp En anstalt genåbner - en anden er lukket

Anstalten i Qaqortoq åbner snart efter et år uden indsatte. Til gengæld er de indsatte flyttet ud af anstalten i Sisimiut.
Skrevet af Kenneth Elkjær
17. maj 2017 13:05

Begge steder er det skimmelsvamp, der er skyld i, at de indsatte er blevet flyttet.

I Qaqortoq overtog Kriminalforsorgen mandag bygningerne efter mere end et års renovation, efter der blev konstateret skimmelsvamp i bygningerne sidste år.

Helt så slemt er udbruddet i anstalten i Sisimiut ikke. Her måtte de indsatte flytte ud i begyndelsen af april, og de kan flytte tilbage i slutningen af maj, hvis alt går efter planen, fortæller direktør i Kriminalforsorgen, Naaja Nathanielsen.

- Vi startede med at lukke den afdeling, hvor skimmelsvampen blev konstateret, og da renoveringen begyndte, lukkede vi hele anstalten, fortæller hun.

LÆS OGSÅ Smøgerne skal slukkes i grønlandske anstalter

Direktøren forklarer, at de indsatte, der er blevet flyttet til anstalter andre steder i landet, selv kan vælge, om de vil tilbage til henholdsvis Qaqortoq og Sisimiut.

- Alle har valgt, at de vil flytte tilbage til Qaqortoq, så vidt jeg ved, siger Nathanielsen.

De indsatte i Sisimiut skal senere bestemme sig for, om de vil ansøge om at vende tilbage til anstalten, eller om de vil blive der, hvor de er blevet flyttet til.

LÆS OGSÅ Qaqortoq-anstalt lukker igen pga. skimmelsvamp