Det stærkeste hold vandt

Til stor morskab blandt tilskuerne og spillerne, var der tilråb blandt tilskuere, at IA spillerne skal især passe på Aleqa Hammond, Siumuts formand, og mandsopdække hende, når hun nærmede målet. Kampen blev overværet af omkring 300 tilskuere.
Skrevet af Ludvig Siegstad
20. maj 2012 15:54

Siumut vandt med hele 9-3 over Inuit Ataqatigiit, da partiernes medlemmer i Inatsisartut dystede ved en fodboldkamp i forbindelse med folkesundhedsprogrammet Maj-nuan.

Siumut vandt kampen overbevisende, da holdet spillede som et sammentømret hold, og IA tabte, da der var for få til at løfte holdet til en højere enhed.

Da Siumuts formand, Aleqa Hammond, scorede et mål, var der stor jubel blandt Siumuts tilhængere, som stod på den ene langside af fodboldbanen, hvor IA´s støtter, der stod på den anden langside hujede for målet.

Og Aleqa Hammond var også involveret i et mål, da hendes skud mod mål, blev videreekspederet af en IA´er til et selvmål.

Toneangivende hos Siumut var veteranerne Finn Karlsen, Karl Lyberth, Kristian Jeremiassen og Malik Berthelsen, hvor de til tider viste erfaring og spillede med hæl og tå, til stor frustration hos IA`s spillere, som ikke havde deres anfører, Kuupik Kleist, med i kampen.

IA´s spil var ikke lige så organiseret som Siumut, men bestod af individualister: Aqqaluaq B. Egede, Johan Lund Olsen mv.

Kampens dommer var formand for Inatsisartut, Josef Motzfeldt, som ikke havde travlt med at fløjte under kampens hede, som varede 2 x 25 minutter.