Demokraternes største afdeling får ny bestyrelse

Demokraternes største regionsafdeling Sermersooq Vest har fået ny bestyrelse.
Demokraternes logo Foto © : Demokraatit
10. december 2017 19:20

Det skete på regionsafdelingens generalforsamling lørdag. Det var Demokraternes hovedbestyrelse, der havde indkaldt til generalforsamlingen, fordi afdelingens bestyrelse ifølge hovedbestyrelsen ikke selv har indkaldt til generalforsamling.

I løbet af de seneste måneder har syv ud af 8 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter i afdelingsbestyrelsen meldt sig ud af Demokraterne.
Senest var det i går afdelingens formand Tillie Martinussen og et andet bestyrelsesmedlem, der forlod partiet.

LÆS OGSÅ Tillie Martinussen forlader Demokraterne

Der har derfor været brug for en helt ny bestyrelse i regionsafdelingen, der ellers ville nedlægge sig selv. På lørdagens generalforsamling fik Demokraatit Sermersooq Vest derfor en ny bestyrelse med Anna Wangenheim som ny formand.

Her er bestyrelsen for Sermersooq Vest.

Formand: Anna Wangenheim
Næstformand: Henrik Thomsen
Kasserer: Karen Lynge
Medlemmer: Rasmus Dalgaard Andersen & Randi Vestergaard Evaldsen

LÆS OGSÅ Demokraterne følger ikke partiets værdier