URAN Nauja Lynge vil have danskerne til at blande sig i debatten

Danskerne bør også tage stilling til, om Grønland skal blive eksportør af uran.
Foto © : Nuclear Regulatory Commission/Flickr Creative Commons
Skrevet af Inge S. Rasmussen
15. april 2016 14:54

Det mener debattøren Nauja Lynge, der i dagbladet Information opfordrer til, at danskerne blander sig i debatten om uran.

Det er nødvendigt, mener hun, fordi Folketinget tidligere har besluttet, at Danmark er modstander af atomkraft.

- Danmark regnede ikke med, at Grønland kunne finde på at ophæve nultolerancen over for uran. Store dele af den grønlandske befolkning mener i dag, at det var en overilet beslutning, som blev truffet hen over hovedet på den grønlandske befolkning.

Læs også Demokraterne: Ingen folkeafstemning om uran

- Og det er sløset af Danmark, at man ikke tog højde for, at Grønland kunne finde på at ophæve nultolerancen. Nu skal debatten tages, før det ender galt, skriver Nauja Lynge.

Inatsisartut debatterede i onsdags to love, der skal danne rammerne for sikkerheden og eksporten af uran fra Grønland.

På tirsdag i næste uge skal lovene førstebehandles i Folketinget.

Læs også Sermitsiaq nedsætter et ekspertpanel om uran

Læs også Politimester er bekymret over uran-forslag