Dansk selskab bløder millioner efter mistet Thule-kontrakt

Sidste år var et skidt år for byggegiganten MT Højgaard, der både var ramt af udskudte projekter og et grønlandsk benspænd.

Koncernen har torsdag fremlagt sin årsrapport for 2016, og det bugnede langtfra af imponerende tal.

Året har ikke levet op til forventningerne, og det er utilfredsstillende, lyder det fra koncerndirektør Torben Biilmann.

- Vi havde forventet at fortsætte den gode udvikling i 2016, men havde undervurderet, hvor svært det ville blive, udtaler han i regnskabet og fortsætter:

- Vores resultatforventninger ved årets begyndelse blev således ikke indfriet, hvilket på ingen måde er tilfredsstillende.

FAKTA

Greenland Contractors står for den daglige drift på Pituffik. MT Højgaard ejer 66 procent af selskabet, mens Greenland Holding A/S ejer 33 procent.

LÆS OGSÅ Slaget om Pituffik er tabt

Han peger på, at året var præget af udskudte projekter og projektnedskrivninger.

Derudover har virak omkring en stor kontrakt om service af Thule-basen kostet MT Højgaard dyrt. Selskabet, der står for kontrakten, har mistet 300 millioner kroner i omsætning.

Det er resultatet af, at kontrakten med den amerikanske regering blev genforhandlet i 2015. MT Højgaard var tæt på helt at miste den, da USA's militær valgte en anden leverandør.

LÆS OGSÅ Pituffik-sagen i 2016

Efter et politisk ramaskrig og meget tovtrækkeri beholdt MT Højgaard kontrakten, dog i en anden form. Selskabet arbejder nu under en midlertidig kontrakt, der udløber i slutningen af 2017.

LÆS OGSÅ Greenland Contractors får forlænget aftale på Pituffik

Det pressede MT Højgaard-koncernens driftsresultat ned på 73 millioner kroner i 2016. Året inden gav driften et overskud på 372 millioner kroner.

/ritzau/

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!