Billeder: Frederik er konge – og sådan fejrede royalisterne det
Der er stille. Helt stille. Luften er tæt. Ikke kun af duften og osen fra sprød bacon i buffeten, men af spænding og beundring.
På storskærmen er livesignalet fra Statsrådet, og de fremmødte på Hotel Nordbo rejser sig spontant op. Nogen står med hænderne foldet foran sig, nogen står med tårer i øjnene, da dronning Margrethe sætter sin sidste underskrift som regent. Andre ikke kan holde tårerne tilbage. Men alle står som forstenet og følger intenst med.
Ikke mindst Christian Petersen, der er køkkenchef på Hotel Nordbo.
Lige der i nuet, hvor der er pause i arbejdet, står han med hånden på hjertet og en krone på hovedet helt stille og forsøger at holde tårerne tilbage.
- Det er følelsen af at være en del af noget større, fortæller han med tårerne trillende ned ad kinderne efterfølgende, da han står for sig selv ude i køkkenet.
- Det kommer helt bag på mig, at jeg reagerer sådan her, men dronningen har betydet mere for mig, end jeg har tænk over, kan jeg mærke i dag, for hun har altid været der, siger han.
Og den følelse går igen hos flere af dem, KNR snakker med.
- Jeg ser det som en hyldest til dronningen, mere end jeg ser det for at se kong Frederik, fortæller Frederikke Vestergaard.
- Selvfølgelig skal han også have en varm velkomst, men det vigtigste for mig er at vise min respekt til dronningen, for hvor er det sejt, at en kvinde har været regent i 52 år, siger hun.
Og beundringen af hende kommer igen til udtryk, da de fremmødte på Hotel Nordbo ser billeder på storskærmen af hende, der kommer kørende efter Statsrådet, hvor hun har abdiceret.
Et jubelbrøl bryder ud, og en spontan klapsalve runger og giver genlyd i lokalet.
Kærligheden er tydelig
En lyd, der går igen flere gange i løbet af dagen. Også i kulturhuset Katuaq følger en del mennesker med i den historiske begivenhed, og om det er de spejlglatte veje eller tronskiftet, der holder folk indendørs er svært at sige, men gaderne i Nuuk er nærmest mennesketomme, og de mennesker som KNR møder siger alle, at de skulle have set det, hvis ikke de skulle på arbejde.
- Jeg har ikke fulgt med, fordi jeg er her, men hvis jeg var hjemme, ville jeg klart have set det, lyder det fra en yngre taxachauffør.
Og man skal da heller ikke lede længe, før man finder folk. I Katuaq er stemningen let og festlig. Flere fra årgangen 1968 er mødt op for at se begivenheden sammen, og stoltheden lyser ud af dem alle.
- Kongen er 68 dage yngre end mig, fortæller Sorine Martinsen med et stort smil.
Hun er en af i alt 45 mennesker fra kongens årgang, der er mødt op for at få taget et fælles billede som startskuddet på hele festligheden.
'68, 68, 68, ajjjaiii' lyder det flere gange, mens kameraernes knips fylder den store forhal.
Forbundne i spontan dans
Og flere gange i løbet af fejringen er det årgang 68, der er toneangivende. Ikke mindst da kongen er blevet udråbt. Hver gang kameraet fanger ham, bryder folk ud i jubelråb, og det hele kulminerer mindre end ti minutter senere.
En lang kæde, ført an af dem fra 1968, former sig i lokalet og sang og jubel bryder ud, da kongen har sagt sit nye valgsprog: ’Forbundne, forpligtede, for Kongeriget Danmark’.
Og det er folk lige her. Forbundne. Forbundne til hinanden. Glæde og dans har overtaget fra våde øjne og stilhed tidligere.
