VIDEO Avannaata Qimussersua mangler penge

GM I hundeslædekørsel skydes i gang den 28. marts i Qeqertarsuaq. Men for at mesterskabet kan realiseres, skal der mindst én million kroner ekstra på bordet.
Skrevet af Sivert Olsen
23. januar 2015 18:47

- De cirka 1 million kroner vi mangler kan kun dækkes af landskassen via Naalakkersuisut for det er den eneste mulighed vi har, siger formand for KNQK, Mikkel Jeremiassen, til KNR.

 

GM i hundeslædekørsel skal så vidt muligt altid have deltagelse fra alle slædedistrikter. Derfor er arrangementet altid så dyrt.

- I dag er det Qaasuitsup Kommunia der har den største byrde, rent økonomisk. For de plejer altid at poste 2 millioner kroner til arrangementet hvert eneste gang, forklarer Mikkel Jeremiassen.

 

Men der er også andre, som er med til at finansiere løbet.

- Ifølge de almindelige priser som flyselskabet kører efter, så koster det cirka 3,5 millioner kroner at transportere hundeslæderne. Men ved at være sponsorer, så giver de et rabat på knap én million kroner, så det kun koster os 2,5 millioner kroner. Og det er så kommunernes lod at betale noget af prisen, ifølge de gældende tilskudsregler. Siger KNQKs formand til KNR.

 

Men når man har slået alle tilskud sammen, så vil der stadigvæk mangle cirka én million kroner til arrangementet. Derfor har man ansøgt om et ekstraordinært tilskud til Naalakkersuisoq for Kultur.

- GM i hundeslædekørsel har Inatsisartut anset som bevaringsværdigt, derfor har Inatsisartut vedtaget at yde tilskud til arrangementet på 250.000 kroner hvert år, siger Naalakkersuisoq for Kultur, Nivi Olsen, til KNR.

- Derudover har de mulighed for at få drifttilskud, så de får en halv million kroner fra Landskassen, forklarer Naalakkersuisoq for Kultur.

 

Men uanset hvad, så er det stadigvæk usikkert om at alle midler vil kunne anskaffes.

- Det værst tænkelige scenario ville være, at årets GM i hundeslædekørsel aflyses helt, siger de fra KNQK.