Anna Wangenheim om hjælpen til ufrivilligt barnløse: Det er under al kritik

- Det er under al kritik, at det kun er med henblik på en forsøgsordning. Argumenterne for, at den blev vedtaget, var jo, at vi skal sikre, at de barnløse får den hjælp, de har ret til.

Sådan lyder det fra Demokraatits Anna Wangenheim om de millioner, der i år bliver afsat til at hjælpe ufrivilligt barnløse forældre, der ønsker fertilitetsbehandling i Danmark.

En hjælp som naalakkeruisut sidste år fortalte, at der var afsat 8,7 millioner kroner til på finansloven. Men da finansloven endelig var færdig, var millionerne ingen steder at se, og ingen i naalakkersuisut kunne forklare hvorfor.

Pengene er dog tilsyneladende blevet fundet – i hvert fald for i år.

Naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain (IA), fortalte for et par uger siden, at der er fundet tre millioner kroner til de såkaldte IVF- og ICSI-behandlinger i Danmark resten af året. 

Derudover kan der ifølge hende skrabes yderligere 5,7 millioner kroner sammen i år, hvis der er behov for det.

- Og hvis det går godt, skal det med i finansloven for 2025 og blive der fast. Halvdelen af pengene er fundet i sundhedsvæsenet, den anden halvdel i reservebanken, fortalte Agathe Fontain til KNR.

Men Anna Wangenheim (D), der i sin tid fremsatte beslutningsforslaget, er langt fra tilfreds med løsningen.

- Det var ikke det, der var hensigten bag inatsisartutbeslutningen, påpeger hun.

- Inatsisartutbeslutningen var med henblik på en permanent løsning, for udfordringen med at få børn i fremtiden bliver jo ikke mindre.

Rodet forløb

At hjælpen har forvandlet sig fra en permanent ordning til et forsøg i 2024, frygter Anna Wangenheim kommer til at gå ud over de par, der brændende ønsker sig at stifte familie.

- Det vil betyde, at de ikke kan vide med sikkerhed, om de får mulighed for at sætte et barn i verden. Og den bekymring under jeg dem på ingen måde, siger hun og tilføjer:

- De skulle gerne have mulighed for at sætte børn i verden under trygge rammer.

Hun understreger, at der var stor opbakning fra “samtlige partier” bag beslutningsforslaget i sin tid. Hun troede derfor ikke, at man ville ende i denne situation.

- Jeg er meget overrasket over, at hjælpen er blevet en lappeløsning, for det er jo at omgå en inatsisartutbeslutning, siger Anna Wangenheim.

Hun synes, at hele forløbet omkring fertilitetsmillionerne, der først var blevet afsat på finansloven, siden forsvandt, og nu er fundet igen, har været meget rodet. Hun har ikke tillid til naalakkeruisoq for sundhed og naalakkeruisoq for finanser og skatter og mener, at man har vildledt Inatsisartut.

- Det helt store spørgsmål er, om Inatsisartut i realiteten har orienteret og informeret samtlige partier forud for finanslovsforhandlingerne og forud for sundhedsforliget, om at en vedtagelse af de to ville medføre, at de ufrivilligt barnløse ikke får hjælp, siger hun.

Mens svaret lader vente på sig, vil Anna Wangenheim gøre sit for at sikre, at fertilitetsmillionerne og hjælpen til de barnløse forældre, bliver en fasttømret del af finansloven næste år.

- Jeg vil forfølge det beslutningsforslag, som samtlige partier har stået bag, og jeg vil være konsekvent i mine spørgsmål til naalakkersuisut og presse på for at gøre det til en permanent løsning, siger hun.

KNR har rakt ud til naalakkeruisoq for sundhed Agathe Fontain (IA) og naalakkersuisoq for finanser og skatter Erik Jensen (S) for at høre, hvorvidt naalakkersuisut forud for finanslovsforhandlingerne orienterede partierne om, at der alligevel ikke ville blive afsat penge til fertilitetsbehandling.