- Vi har helt klart fået en tilkendegivelse fra amerikanerne om, at det var en fejl, og de anerkender, at fejlen ligger på deres side, sagde Kristian Jensen(th).Foto: KNR

Amerikanerne erkender ansvar i Pituffik-sag

Ifølge udenrigsminister Kristian Jensen indrømmede John Kerry under sit besøg i Ilulissat, at det er en fejl fra amerikansk side, at Exelis Services vandt servicekontrakten på Pituffik i 2014.

Det var ikke kun klimaet, der var i fokus under den amerikanske udenrigsminister John Kerrys besøg i Grønland fredag.

Sagen om servicekontrakten på Pituffik blev også drøftet under et møde på forsvarets inspektionsskib Thetis mellem John Kerry, Vittus Qujaukitsoq, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut og den danske udenrigsminister, Kristian Jensen.

På mødet tilkendegav John Kerry, at det var en fejl begået af amerikanerne, der var skyld i, at det amerikanske selskab Exelis Services vandt servicekontrakten på basen i 2014, fortalte Kristian Jensen, til KNR umiddelbart efter mødet.

- Vi har helt klart fået en tilkendegivelse fra amerikanerne om, at det var en fejl, og de anerkender, at fejlen ligger på deres side, sagde Kristian Jensen.

Læs også PITUFFIK Dommer: Exelis Services levede op til udbudskriterier

I øjeblikket har Greenland Contractors fortsat servicekontrakten på Pituffik, da kontrakten er blevet midlertidigt forlænget efter det kuldsejlede udbud, og det er efter hans mening en tilfredsstillende løsning.

- Det er sådan, at så længe retssagen kører, så har vi fortsat den gamle kontrakt, og det synes jeg lever op til de forventninger, der kan være. Jeg har spurgt på mødet, om vi havde en dato på afgørelsen på retssagen - det er der ikke. Man forventer det vil være inden for nogle måneder, men man har ikke en dato på det, sagde Kristian Jensen.

Læs også Pituffik Udenrigsminister: Ingen ny forsvarsaftale med USA

Retssagen i USA er anlagt af selskaberne Greenland Contractors, Per Aarsleff og Copenhagen Arctic mod det amerikanske luftvåben, og det er ifølge udenrigsministeren svært tage næste skridt, før man har en juridisk afgørelse.

- Derfor er det vores opgave nu at holde forbindelserne åbne mellem Grønland, Danmark og USA, indtil vi ved hvad retssagen ender med, så vi hurtigt derefter kan komme videre og tage de skridt, der sikrer, at Grønland får en servicekontrakt, der giver ikke bare økonomi, men også arbejdspladser og uddannelse, sagde Kristian Jensen fredag efter sit møde med John Kerry, Vittus Qujaukitsoq og Kim Kielsen.

Læs også OVERBLIK Sagen om den mistede Pituffik-servicekontrakt

 

 

 

 

 

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!