AWG2016 130 pressefolk indtager Nuuk

Indtil nu har mere end 125 pressefolk fordelt på 30 internationale og grønlandske medier meldt deres ankomst for at dække Arctic Winter Games 2016.
AWG 2014 Vaya & Nive ammaanersiorneq Foto © : Samuel Simonsen
03. marts 2016 15:23

Ud over vinterlegene til AWG vil mange journalister og fotografer også dække andre historier fra Grønland.

Det gælder blandt andre Rebbecda Hersher fra USA.  

- Jeg dækker Arctic Winter Games først og fremmest fordi vi amerikanere elsker sport, fortæller journalist på National Public Radio, NPR som er USA's største public service radiomedie, Rebecca Hersher, til KNR.

Fakta

TV-journalister:

ZDF, tysk tv

TF1, fransk tv

NRK, norsk tv

CBC, canadisk tv

Al Jazeera, Qatar (engesk)

State TV, Rusland

Trans World Sport, USA

SVT, svensk TV

SUCH Tv, Pakistan

365 days of Sport, Online, Australien

Radio og avis:

National Public Radio, National Geographic, Monocle, National Geographic Traveller, Politiken, Martin Breum: Ud at Se, Idrætsliv Berlinske. 

Fokus på inuitgames

Rebecca Hersher håber især, at amerikanerne vil få øjenene op for de arktiske sportsgrene som fingertræk, som er kraftfulde lige som amerikansk fodbold, siger hun.

Men ud over vinterlegene vil mange journalister og fotografer også dække andre historier fra Grønland, fortæller Anders Stenbakken direktør i Visit Greenland, der som frivillige hjælper pressekorpset med information og logistik og som står for pressecenteret på Hotel Hans Egede.

- Når vi nu har dem, så prøver vi på pressemøderne at fortælle dem om andre emner som fiskeriet, klimaforandringer, unge og uddannelse og identitet for at give dem et bredere indtryk af Grønland, siger Anders Stenbakken.

Læs også AWG2016 Frivillige gør plads til 1800 sportsfolk

Medier til turistdestinationer

Visit Greenland benytter også chancen for at gøre særlige medier interesserede i en række turistdestinationer i Grønland.

- Vi sender for eksempel National Geografic Traveller og andre medier ud på turistdestinationer når de nu alligevel er her, siger Anders Stenbakken.

Visit Greenland har også hyret journalisten og forfatteren Martin Breum til at skrive nogle artikler om frivillighed under eventet i DSB's blad "Ud at se" og til "Idrætsliv", fortæller Anders Stenbakken.

Skriver om selvmord

Også journalist Rebecca Hersher fra USA udnytter AWG til at dækker historier om selvmord blandt unge i Grønland. Hun har netop besøgt Tasiilaq, hvor hun talte med både teenagere og myndigheder i byen om emnet. Og hvad der gøres for at forebygge, at det sker.

- I januar var der en 15-årig dreng, der begik selvmord i Tasiilaq. Skolelærerne, præsten hele byen er virkelig bekymrede over de her unge, fortæller Rebecca Hersher.

Internationale pressefolk som Rebecca Hersher fra NPR, National Public Radio i USA er klar til at dække Arctic Winter Games2016.

Foto © : KNR

- Men det er jo ikke kun i Grønland det sker, siger Rebecca Hersher. - Derfor prøver jeg i mine radioprogrammer at forbinde inuit i Grønland, Alaska og Canada, så de sammen kan fokusere på problemet, siger Rebecca Hersher. For det findes jo også dér, siger hun:

- Folk i Alaska for eksempel slås jo også med det samme problem, som folk i Grønland, lyder det fra journalist på NPR i USA, Rebecca Hersher.

Der er indrettet pressecenter på Hotel Hans Egede med arbejdsstationer og fri WIFI. Pressecenteret har åbent hver fra klokken otte til 21.

Hver morgen klokken 8 afholdes der pressemøde om gårsdagens resultater og dagens sportsbegivenheder, oplyser Visit Greenland.