Øvelseskoordinator: Det går efter planen

Den store beredskabsøvelse LiveX, som har til formål at styrke det danske og grønlandske katastrofeberedskabs evne til at koordinere og håndtere ekstraordinære hændelser i Grønland, er nu gået ind på andendagen. Ifølge øvelseskoordinatoren er øvelsen indtil nu gået som planlagt.
Foto © : Forsvaret
Skrevet af Jonas Fievé
29. maj 2016 18:43
Versionist Ivik Kristiansen

- De forskellige aktiviteter, som vi har planlagt for øvelsesdeltagerne, er blevet gennemført, og de er blevet gennemført med stort engagement, entusiasme og dygtighed. Så alt i alt forløber øvelsen, som vi gerne vil have det, siger orlogskaptajn Steen Balslev til KNR.

Selvom det er for tidligt at sige noget om, hvordan redningsaktionen er gået efter den fiktive kollision mellem to skibe, som først vil ske, når øvelsen er afsluttet. Men Steen Balslev vil derimod gerne fortælle, hvordan har oplevet indsatsen indtil videre.

- Som en del af øvelsesledelsen er mit indtryk, at øvelsesdeltagerne klarer det godt og, at de går på med krum hals. Netop det, at de lever sig ind i det spil, som vi har skabt for dem, er meget vigtigt for os som øvelsesledelse.

Læs også Smil, alvor og smertefuld stønnen ved den store beredskabsøvelse

Stor oplevelse at være med

Det er den hidtil største rednings - og havmiljøøvelse, som finder sted her i Nuuk, og til det skal der bruges en del deltagere til at få øvelsen til at virke så realistisk.

Godt 350 øvelsesdeltagere fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Politiet og de grønlandske myndigheder deltager i perioden 23. maj til 5. juni

En af dem er Anette Bertelsen, som deltager fra hærhjemmeværnets enhed i Herning, og hun er glad for at være taget hele vejen til Nuuk for at være en del af øvelsen.

- Det er rigtig godt. Dejligt vejr, dejlige mennesker, dejlig natur, dejlig oplevelse.

Læs også Kom tæt på den store beredskabsøvelse her

Det skal være realistisk

Anette Bertelsen har til opgave at sminke den, som spiller ofrene, og det er ifølge hende vigtigt, at det er så realistisk som mulig.

- Dem der skal ud og have oplevelsen med at forbinde og yde førstehjælp, får en god oplevelse, og kan sige ok, det var et brandsår, jeg var ude til eller, det var en brækket arm eller ben. Det er så vigtigt, at de bliver sminket ordenligt og, at folk kan se, hvad det er, vi sminker, siger Anette Bertelsen til KNR.

Læs også To skibe er fiktivt kollideret ved Nuuk