Kraftig røgudvikling ved brand i Nuuk: Politiet beder folk holde afstand
Tirsdag aften er der udbrudt brand i Usisaats bygning, der ligger i området mellem Iggia-havn og Atlanthavnen i Nuuk.
Flere brandbiler er på stedet og arbejder på at slukke branden. Samtidig beder politiet folk om at holde sig væk fra området på grund af røgudvikling.
- Der er risiko for, at der kan være giftig røg, siger Søren Bendtsen, der er vagtchef i Grønlands Politi.
- Derfor skal folk holde sig væk fra området, og beboerne i nærheden skal blive inde og lukke vinduerne, siger vagtchefen.
Politiet modtog anmeldelsen om branden lidt efter klokken 21 og har stadig ikke overblik over situationen.
Bygningen er Usissats nye hovedkvarter, der efter planen blandt andet skal blive til et helt nyt lagerhotel.
Foto: KNR