Mittarfeqarfiit bryder med topchefen

Mindre end to år efter, at Mittarfeqarfiit fik ny direktør i skikkelse af Marie Fleischer, så skal det offentligt ejede lufthavnsselskab igen på udgik efter en ny person til posten.
Assi © : Namminersorlutik Oqartussat
marsip 04-at 2019 19:12

Marie Fleischer nåede kun at sidde i direktørstolen hos Mittarfeqarfiit i et år og ni måneder

I en kortfattet pressemeddelelse fra Naalakkersuisut, oplyses det nemlig, at Marie Fleischer efter "gensidig overenskomst fratræder sin stilling som direktør i Mittarfeqarfiit".

LÆS OGSÅ Ny direktør for Mittarfeqarfiit

KNR har forsøgt at få en kommentar vedrørende fratrædelsen fra Marie Fleischer, men hun ønsker ikke at stille op til interview.

I pressemeddelelsen oplyser Naalakkersuisut desuden, at man heller ikke ønsker at udtale sig til hverken offentligheden eller pressen.

LÆS OGSÅ Mittarfeqarfiit inviterer til kaffemik

Det står derfor hen i det uvisse, hvorfor parterne er brudt, eller om det eksempelvis sker efter ønske fra Marie Fleischers eller Mittarfeqarfiit, eller om det er med øjeblikkelig virkning.

Nyheden om bruddet mellem Marie Fleischer og Mittarfeqarfiit kommer efter, at Steffen Ulrich-Lynge i februar stoppede som direktør i Kalallit Airports.