Politiet efterlyser 16-årig

Politiet i Tasiilaq efterlyser den 16-årige Matse Boassen, som var tilbageholdt i forbindelse med en alvorlig forbrydelse.
Rigspolitiet
Foto © : Rigspolitiet
06. juli 2016 09:51
Versionist Mads Pedersen

Matse Boassen er sidst set tirsdag 5. juli ved 22.30-tiden i Tasiilaq, hvor han stak af fra de sociale myndigheder, som havde ansvaret for hans tilbageholdelse, meddeler Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

Det vurderes, at den undvegne kan være til fare for sig selv eller andre, og borgerne skal derfor øjeblikkeligt kontakte politiet, hvis de ser ham eller har kendskab til, hvor han opholder sig.

Borgerne skal ikke selv forsøge at pågribe den efterlyste.

Politiet eftersøger fortsat den undvegne, men indtil videre uden at have fundet ham.

Matse Boassen er grønlandsk af udseende og har kort, sort hår. Han er ca. 165 cm. høj og var iført en mørk jakke, mørke cowboybukser og bar mørke træningssko, da han undveg.

Politiet i Tasiilaq kan kontaktes på telefon 70 12 24 eller via vagtcentralen hos politiet i Sermersooq på telefon 70 14 48.