WWF vil hente viden fra Qaanaaq-fangere

Workshoppen finder sted på Avanersuup Atuarfia på søndag klokken 13 til 17.
Foruden WWF deltager også repræsentanter for Selvstyret og ICC, Josef Motzfeldt samt studerende, Maria Suersaq, der har rejst rundt i Nordgrønland og Nunavut med WWF.
- Vi vil rigtig gerne lære mere om, hvordan klimaforandringerne påvirker fiskere og fangere, men også befolkningen i almindelighed, siger Mette Frost fra WWF Verdensnaturfonden.
Organisationen har et projekt om netop havisen i Arktis, Last Ice Area, som fokuserer på, hvad man skal gøre for at sikre de mennesker og dyr, der er afhængige af havisen. Sidste år holdt organisationen en tilsvarende workshop i Iqaluit for at inddrage befolkningen i den udvikling, som er nødt til at finde sted.
Under besøget i Qaanaaq vil delegationen også besøgen byens skoleelever, og en journalist fra WWF vil dokumentere folks beretninger om klimaforandringer.
Læs mere om ’Last Ice Area’ på wwf.dk/kal (grønlandsk) eller wwf.dk/lasticearea (dansk).