Wæver takker af

15. januar 2007 15:55

Jørgen Wæver Johansen afleverede sin afskedsbegæring til Hans Enoksen mandag eftermiddag.

Ved en kaffemik i hjemmestyret sagde Wæver farvel og tak til direktoratet for råstoffer, boliger og infrastruktur, uden at der er fundet en permanent afløser.

Det sker, fordi han føler, at der er et naturligt hul i arbejdsopgaverne, siger Jørgen Wæver Johansen.

- De landsstyre-områder, som jeg har ansvaret for, er inde i en god gænge, siger han.

I den tid hvor Jørgen Wæver har fungeret som landsstyremedlem har han haft orlov fra landstinget. Den orlov opsiger han sammen med afskeden, så han igen i morgen er menigt medlem af landstinget.

Hans nye job er direktør for investeringsselskabet Greenland Venture.

Indtil der bliver fundet en permanent afløser, overtager Sivert K. Heilmann direktoraterne fra Jørgen Wæver Johansen