Voldtog steddatter

24. oktober 2005 16:35

En 42-årig mand er ved kredsretten i Maniitsoq blevet tilbageholdt for at have voldtaget sin syv årige steddatter. Det fortæller Otto Thorsen fra politiet i Maniitsoq.

Den 42-årige mand har ved retten erkendt gennem to år, at have seksuelt misbrugt sin steddatter. Manden blev anholdt i lørdags og kredsretten har besluttet at tilbageholde ham i indtil videre fire uger.