Voldsmand i detentionen

23. juni 2006 06:42

I detentionen i Nuuk sidder der i øjeblikket en mand og venter på at blive så ædru, at han kan afhøres af politiet.

Manden bankede i går eftermiddag sin kæreste, og det skete lige foran en flok forskrækkede børn ved en børnehave i Nuuk. Volden fik personalet til at trykke på en overfaldsalarm, men da politiet nåede frem var manden stukket af. Betjentene vidste dog, hvem de skulle lede efter, og voldsmanden blev pågrebet ved halv ti tiden i går aftes.

Han er dog her til morgen endnu ikke så afruset, at han har kunnet forholde sig til hvad der skete.