Voldeligt overfald i Nuuk

20. februar 2006 10:59

Politiet i Nuuk efterforsker et røverisk overfald, som fandt sted tidligt søndag morgen ved 4-tiden i bymidten af Nuuk. Mere præcist skete overfaldet i vejstrækningen mellem Bowlinghallen og Kamik på Radiofjeldet.

Flere gerningsmænd af ukendt signalement overfaldt en 49-årig mand, som gik alene. De slog ham ned bagfra så han mistede bevidstheden. Da manden igen kom til sig selv fandt han ud af, at han var blevet frarøvet ejendele, herunder sin tegnebog.

Politiet efterlyser eventuelle vidner, der har set overfaldet eller personer, der har kendskab til overfaldet.

Politiet i Nuuk har telefon 321448.