Vold på skemaet

En skole i Nuuk indleder en indsat mod vold blandt eleverne
02. november 2007 05:41

Nuussuaq Skolen i Nuuk har valgt at tage aktivt fat på emnet ”vold blandt eleverne” – første skridt er en henvendelse til samtlige forældre, hvor de opfordret alle forældre til at tale med deres børn om en række meget alvorlige ting.

Den direkte årsag til arbejdet er konkrete sager om vold og trusler om vold blandt skoleeleverne.

Sagen omhandler børn, der bliver presset til at udøve vold mod andre, for hvis de ikke adlyder ordren, er det dem selv det vil gå ud over. Selvom det sker udenfor skoletiden, hvor børn samles i kliker, så har det en stor afsmittende effekt på den daglige undervisning, oplyser skoleinspektør Janne Kleist Lyberth.

Udover henvendelsen og opfordringen til forældrene, har skolen holdt møde med SSSPK-arbejdsgruppen fra Nuuk Kommune og kommunens miljøarbejdere.

Her drøftede man hvordan man sammen kan tage fat på problemet, og man er blandt andet blevet enige om afholdelse af temadage på skolen, som skal forberedes i SSSPK-arbejdsgruppen. Temadagene vil blive afholdt i starten af december måned, og det er med i planen, at forældrene inviteres til at høre om resultatet.