Visionsseminar: Hvordan skal Grønland se ud i 2025?

Det spørgsmål skal en lang række grønlandske studerende komme med deres bud på, når Inuit Ataqatigiit og studenterforeningerne Avalak og Ili Ili i morgen lørdag inviterer til visionsseminar i Folketinget.
Foto © : Daniel Gurrola/Visit Greenland
18. september 2015 07:09

Her vil de studerende fra videregående uddannelser blive stillet over for en række aktuelle problemstillinger i det grønlandske samfund. Og gennem samarbejde og udveksling af idéer skal de komme med forslag til, hvordan problemerne kan løses.

LÆS OGSÅ Studerende skal konkurrere om fremtidens Grønland

Det sker som en konkurrence, der til sidst skal præsenteres for et dommerpanel af politikere og erhvervsfolk fra Grønland, som til slut kårer en vindergruppe.